Meld dit menighedsråd ind i DSUK


Tekst Tommy Liechti, økonomichef

Sognene i folkekirken har en central placering og er en vigtig del af DSUKs bagland gennem de medlemskaber, som flere og flere menighedsråd tegner.

874 menighedsråd har betalt kontingent
til Danske Sømands- og Udlandskirker i 2014.

Menighedsrådenes medlemskab er ikke blot symbolsk. DSUK har brug for den folkelige opbakning, menighedsrådenes engagement er udtryk for. Om bladet NYT fra Danske Sømands- og Udlandskirker siger Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd:

»Her får man en god lejlighed til at følge arbejdet – og en sund påmindelse om hvor nemt det er at være kirke, når man ikke selv skal ud at skrabe pengene sammen«.

Hendes menighedsråd var et af de første, som valgte at støtte Danske Sømands- og Udlandskirker.

Takster

Kr. 500,- for sogne under 1000 folkekirkemedlemmer
Kr. 1.200 for sogne mellem 1001 og 5000 folkekirkemedlemmer
Kr 1.800 for sogne med over 5001 folkekirkemedlemmer


Lovgrundlaget

Menighedsrådenes mulighed for at melde sig ind i DSUK er lovfæstet i Lov om Folkekirkens økonomi § 2, nr. 6, som giver mulighed for at ’afholde udgifter vedrørende den kirkelig betjening af folkekirkens medlemmer i udlandet’

Der er i den officielle kontoplan for menighedsråd taget højde for, at sognet kan vælge at melde sig ind.

Kontingenter bogføres på Artskonto 224510 og Formålskonto 38.

Indmeldte sogne råder over en stemme ved stiftsårsmødet, hvor medlemmer af DSUKs repræsentantskab vælges. Medlemskab inkluderer bladet NYT - mindre sogne op til 3 blade og store sogne op til 5.

Kontakt Danske Sømands- og Udlandskirker på e-mail kontor(at)dsuk.dk, hvis medlemskab ønskes - eller meld sognet ind her.

  1. De, der gør brug af de danske sømands- og udlandskirker, er medlemmer af Folkekirken og kommer fra alle sogne i Danmark. 
  2. Danske Sømands- og Udlandskirker virker som Folkekirkens forlængede arm til danskere på farten. 
  3. Danskere bosætter sig i stadig stigende grad i udlandet i en periode af deres liv. Ethvert dansk sogn har sognebørn bosat i udlandet. Søfarende, unge under uddannelse, unge på rygsækrejse, udstationerede, pensionister og mange flere nyder godt af DSUK´s kirker og menigheder.
  4. DSUKs kirker og menigheder har brug for at vide sig i et fællesskab med menighederne i Danmark. 
  5. Danske Sømands- og Udlandskirkers arbejde beror på indsamlede midler. DSUK har brug for de økonomiske bidrag, sognemenigheder i Danmark kan yde ved at tegne medlemskab.
Del dette:

Denne tekst er printet fra dsuk.dk.

ManyVidsHD - Hottest vids from your favorite content creatorsErotic Porn; Passionate, Sensual Sex Videos | EroticaX