Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her
Tekst og foto | Bo Nygaard Larsen
Det er som om, at han har været der altid. Men Hans Aage Koller Nielsen har kun været sømandspræst ved Den Danske Sømandskirke i Hong Kong i knap 17 år. Nu er han imidlertid gået fra fra borde og har opsagt sin stilling.
»I foråret havde jeg nogle helbredsproblemer, som fik mig til at overveje, hvor hurtigt tiden går. Og derfor traf jeg den beslutning at gå ned ad landgangen og opsige mit arbejde som sømandspræst i Hong Kong, mens tid er, og vende hjem til Danmark,« siger Hans Aage Koller Nielsen.
Som var det i går
Han kom til Hong Kong i 1998 og husker det, som var det i går.
»Jeg husker endnu varmen, der strømmede mod mig, da jeg gik ud fra lufthavnen. Men Hong Kongs varme gjalt også alle de mennesker, jeg mødte både til lands og til vands. Varmen kom strømmende imod mig, og jeg fandt Hong Kong et absolut fortryllende sted at være. Og derfor har jeg absolut nydt de snart sytten år, jeg har været her i Hong Kong. Sømandspræstestillingen har ikke kun været mit arbejde, men også mit liv,« siger han.
Sømand af hjertet
Sømandspræstearbejdet har en særlig plads i hans hjerte.
»Det har været et priviligeret arbejde, fordi der så stor velvilje, hjælpsomhed og opbakning omkring sømandskirken. Opbakning omkring forskellige arrangementer, søndagens gudstjenester og ikke mindst omkring basaren,« siger han og husker de mange møder, han har haft med sømændene i kirkens såkaldte Danish Room på Hong Kongs havn.
»En sømandskirke er jo også præget af sømændene, som altid bringer liv og et friskt pust ind i Danish Room. Danish Room var altid fyldt med sømænd i weekenderne. Nogle af sømændene er blevet mine venner for livet,« siger Hans Aage Koller Nielsen og fortsætter:
»Tak af hjertet for 17 dejlige år som sømandspræst i Hong Kong. Tak for støtte, opbakning og stor overbærenhed«.
Et stort velkommen til udlandsprovst Pia Sundbøll, som fremover er DSUKs nye leder. Vi ønsker et godt og frugtbart samarbejde i Danmark såvel som i hele verden.
Det glæder os at offentliggøre Lars-Ulrich Kofoed som ny sømandspræst i Gøteborg pr. 1. maj 2017. Lars-Ulrich kommer fra en stilling som konstitueret sognepræst i Vestermarie-Nylars pastorat på Bornholm. Med sig har han sin kæreste Iris Ravnsdatter. Et varmt velkommen i DSUK familien.
Det glæder os, at offentliggøre Lars-Erich Stephansen som ny pensionerede præst i Geneve. Lars-Erich Stephansen er ansat i en 2,5 år periode fra 20. januar 2017. Forinden sin pensionering i 2015 var Lars-Erich Stephansen sognepræst ved Sct. Catharinæ kirke i Hjørring og provst i Hjørring provsti.