12/11-2015

Hans kunst bliver set over hele verden. Esben Hanefelt Kristensen er årets julekunstner i DSUK. Mød ham i dette interview.


Tekst | Bo Nygaard Larsen Foto | Baghuset

Han er det, man på de kanter kalder jow. For udeforstående kan det betyde så meget, men for nordjyder er ordet det tætteste, man kan komme en egentlig adling. Jow betyder sådan set bare rar, og det er, hvad Esben Hanefelt Kristensen er.

Den internationale kendte maler fra Aalborg har det med at gå med træsko, når han taler med folk, og selv lægger han gerne ører til dem, der har noget at fortælle. Han er i ordets bedste betydning nysgerrig på andre mennesker fra hele verden, og derfor er hans malerier da også fyldt med detaljer, der er inspireret af forskellige kulturer.

Køb Esben Hanefelt Kristensens julekort her.

»I mine malerier bruger jeg udtryk fra den keltisk kunst, persiske miniaturer, egyptisk kunst og indianerkunst. På den måde får jeg vist den magfoldighed, der er i verden,« siger Esben Hanefelt Kristensen.

Det gælder også de to julekort og fem forskellige julemærker, han netop har lavet for DSUK.

Det ene julekort viser Jomfru Maria med Jesusbarnet, mens det andet forestiller de tre vise mænd.

»Det er jo velkendte motiver, som jeg har malet mange gange før. Men hver gang er det et nyt maleri, og for mig bliver det aldrig en rutine,« siger Esben Hanefelt Kristensen og fortsætter:

»Da jeg takkede ja til opgaven fra DSUK, vidste jeg med det samme, at det skulle være noget med Jomfru Maria og de tre vise mænd. De har appel til hele verden, og det er jo det, som de danske sømands- og udlandskirker også har.«

Køb Esben Hanefelt Kristensens julekort her.

Faren som udlandspræst

Han er ikke ukendt med de danske sømands- og udlandskirker. Hans far, Kjeld Kristensen, blev i en sen alder præst og har været præst ved de danske kirker i Mijas og Luxembourg.


»Paradoksalt nok nåede jeg aldrig at besøge ham, mens han var dansk præst i udlandet. Når vi var sammen, skete det altid her i Danmark, men jeg har ofte hørt ham fortælle om det vigtige arbejde, der bliver udført i de danske kirker verden over. Og jeg ved, hvor meget min fars år i både Spanien og Luxembourg har betydet for ham‚« siger Esben Hanefelt Kristensen.

Selv blev han også engang opfordret til at blive præst. Søren Lodberg Hvas, tidligere biskop i Aalborg og tidligere biskop for Sydslesvig og DSUKs emigrantmenigheder og storbymenigheder i Europa fortalte ham, at hvis han læste lidt teologi, ville han blive en god præst.

Køb Esben Hanefelt Kristensens julekort her.

»Det var selvfølgelig smigrende, men jeg har det sådan, at jeg prædiker bedst gennem mine billeder,« siger han.

Og det har han gjort siden 1992, hvor den store danske bibeloversætelse udkom. Bibelselskabet ville i den forbindelse have ham til at lave en illustreret børnebibel.

»Det var en helt ny verden for mig. Jeg havde ikke før beskæftiget mig med kirkekunst, så i løbet af ganske kort tid læste jeg Bibelen fra ende til anden. Det var en stor mundfuld, men det gav mig masser af inspiration til mine billeder,« siger Esben Hanefelt Kristensen.

Resultatet blev bogen Bibelen - udvalgte fortællinger, der til dato har solgt flere end 400.000 eksemplarer og er udgivet i en lang række lande.

»Det sender mig jo op i en liga med De små synger,« siger han med et grin i stemmen.

Hans billedbibel blev begyndelsen på en stor karriere som fortolker af det bibelske univers.

»Jeg er kristen, men jeg opfatter mig ikke som mere religiøs end så mange andre. Jeg ser mig mere som røveren på korset. Dog har jeg svært ved at forlige mig med præster, der ikke tror på Jesu opstandelse. Det er et nummer for vattet,« siger Esben Hanefelt Kristensen.

Køb Esben Hanefelt Kristensens julekort her.

Julen er noget særligt

Han ser på det originalbillede af det motiv med Jomfru Maria med Jesusbarnet, han har lavet til DSUK.

»Julen er noget særligt. Uden jul og påske er der ingen kirke og er du et religiøst menneske, hænger det hele sammen,« siger Esben Hanefelt Kristensen, der malede motiverne til DSUK i sommerens varme.

»Det rører mig nu ikke så meget at tænke på jul på den måde, for så er jeg midt i en arbejdsproces. Men for nogle år siden ville Alt for damerne lave en julereportage fra vores hjem. Det var midt i juli måned, hvor vi til ære for fotografen sad i en julepyntet stue og spiste and og flæskesteg. Det var for meget af det gode, så det gør vi nok ikke igen foreløbig,« siger Esben Hanefelt Kristensen.


Rod i 9000 Aalborg

Hans domæne er og bliver 9000 Aalborg. Her har han trådt sine barnesko, og her følger han fra sofaen de lokale fodboldhelte fra AaB. Som andre kendte kunstnere er han også blevet forsøgt lokket til at slå sig ned i København, men den slags falder han ikke for.

»Hvorfor skulle jeg dog flytte? Nordjylland er et dejligt sted, hvor jeg hurtigt kan køre til restauranten ved Børglum Kloster og drikke en kop kaffe eller en tur til Vesterhavet. Her i byen kender jeg alle, og jeg kan altså sagtens finde inspiration her i Aalborg,« siger Esben Hanefelt Kristensen.

Køb Esben Hanefelt Kristensens julekort her.

På Harley i USA

Det betyder ikke, at han ikke også har øjnene med sig andre steder. Det skete for eksempel i 2003, hvor han sammen med sin svoger i anledning af Harley Davidsons 100-års-jubilæum rejste tværs gennem USA på motorcykel.


»Det var på mange måder en øjenåbner for mig, fordi USA er så stort, og fordi der er så mange øde steder. Vi kørte gennem nogle indianerreservater, der lå langt fra alt, og dér tænkte jeg på, hvorfor indianerne ikke kunne få lov til at være i fred. Der er jo masser af plads derovre,« siger han.

Det kan lyde som en politisk udmeld-ing, og er det måske også. Men mest af af alt er det blot hans stille bøn om at respektere forskellighederne i verden.

Dermed er vi tilbage ved hans grundlæggende tema om mangfoldighed.

»Der skal være plads til alle her i verden, og derfor går mangfoldighed igen i alt det, jeg laver. I USA lærte jeg af indianerne, at vi skal have respekt for det, der svømmer i vandet, det, der flyver i luften, og det, der kryber på jorden. Det vil jeg gerne vise i mit eget billedsprog,« siger han og fortsætter:

»Derfor kan jeg ikke lade være med at bruge skaberværket. Vi mennesker skal passe på med ikke at ødelægge det hele. Vi skal ikke fælde skovene, for der skal også være plads til det vilde liv i naturen.«

Det er blandt andet den passion, han fortsat arbejder på. Esben Hanefelt Kristensen skal helst male hver dag, og på en god dag holder han fyraften kl. 18.30.

Køb Esben Hanefelt Kristensens julekort her.

»For mig hænger arbejde og fritid sammen. Du kan sige, at jeg aldrig laver noget, fordi jeg arbejder med min hobby. Eller så kan du sige, at jeg altid arbejder, fordi det hele fletter sig ind i hinanden. For mig er det et privilegium at gøre det, jeg har lyst til. Og så er jeg beæret over, når for eksempel DSUK ringer og spørger, om jeg vil male deres julekort og julemærker. Det giver mig en tro på, at det ikke er helt tosset, hvad jeg laver,« siger Esben Hanefelt Kristensen – en jow mand fra Aalborg.

Køb Esben Hanefelt Kristensens julekort her.

 

 


Del dette:

 

 
ManyVidsHD - Hottest vids from your favorite content creatorsErotic Porn; Passionate, Sensual Sex Videos | EroticaX